Yoga
Skab harmoni mellem din krop, dit sind og din bevidsthed. Til yoga opnår du indre fokus såvel som fysisk styrke.
Yoga er for alle og giver dig balance, styrke og smidighed - og så øger det din evne til at koncentrere dig.
Hold 1: Blid Hatha yoga
Blid Hatha yoga er for alle. Vi arbejder med klassiske yogaøvelser, der fremmer styrke, bevægelighed, smidighed og balance i kroppen. Vi har fokus på åndedrættet under alle øvelser. De fleste øvelser vil være siddende eller liggende. Alt foregår i et roligt tempo, der afspænder krop og sind og forøger dit indre nærvær. Vi slutter med afspænding.
Hold 2: Hatha yoga
Som udgangspunkt arbejder vi med de klassiske yogaøvelser, som vi holder i længere tid med pauser mellem hver øvelse. Der vil også være sekvenser med mere dynamiske skift og dybe stræk. Vi fremmer styrke, bevægelighed, smidighed og balance i kroppen. Vi har fokus på åndedrættet under alle øvelser, og skaber derved kontakt til dit indre nærvær. Vi slutter med afspænding.
For begge hold gælder:
Kom omklædt i behageligt tøj og medbring lille tæppe og yoga-måtte (kan evt. lånes).
Praktiske oplysninger
Tid:
Hold 1 Blid Hatha yoga: Mandage kl. 16.00-17.00
Hold 2 Hatha yoga: Mandage kl. 17.15-18.30
Opstart uge 36. Aflyst i uge 42, 52 og 7.
Sted: Salen på Nørre Alslev Bibliotek
Pris:
Månedskort gældende til alle foreningens fitness-hold: 150 kr.
Klippekort gældende til alle foreningens fitness-hold:
10 klip for 300 kr.
20 klip for 500 kr.
GRATIS TRÆNING I UGE 1+2.
Ingen forudgående tilmelding - bare mød op!
Køb af klippekort/månedskort skal ske hos instruktøren på holdet ifm. træningen (kontant eller MobilePay nr. 76160).
Der kan i løbet af sæsonen blive taget billeder under træningen til brug i forbindelse med foreningens markedsføring. Ønsker du ikke dette, bedes du give os besked.